Forside   -   Lejligheder    Området   -   Kontakt   -   Links   -   Galleri

 

 

 

 

Området / Information

Klik her for at se et kort over Sunny Beach

Vejr
Vejret i Bulgarien er præget af varme og tørre somre, hvor middeltemperaturen ligger ca. 7 grader højere end i Danmark. Hertil kommer at der falder lidt mindre nedbør end i Danmark.
På nedenstående link kan du se hvordan vejret bliver i Burgas de kommende
dage, samt se en tabel over klimaet i området

Klik her for at læse mere om vejret i Burgas

 

Stranden
Sunny Beach har en af de bedste strande i Bulgarien. Her kan man leje liggestole og parasoller for 8 leva ca.kr. 30.- (2012).

Det er muligt at få forskellige slags massage på stranden.

Flere steder på stranden er det muligt at spille beachvolley. 

 

 

 

Der anvendes et flagsystem, der viser, hvis der er badeforbud eller om man skal være på vagt. På billedet ses det gule flag, som betyder man skal være på vagt.

Der findes mange livreddere på stranden. De befinder sig som regel i nærheden af flaget.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der tilbydes mange vandsportsaktiviteter, som f.eks. bananbåd, cykelbåd, vandscooter og faldskærme efter en motorbåd.

50 skridt fra stranden findes masser af restauranter og barer.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sport og aktiviteter i Sunny Beach

Gocart
Der er en gocartbane i Sunny Beach, kun 5 minutters gang fra Flower Street. Her kan du udfordre dine venner eller hele familien.

Minigolf
Der er mange minigolfbaner i Sunny Beach. Der ligger nogle oppe i byen, men der findes også flere nede ved strandpromenaden, disse er dog de dyreste.

Tennis
I nærheden af hotel Sokol i Sunny Beach samt ved hotel Kryzantema ligger der gode baner, hvor I kan spille tennis og få tennislektioner. 20m fra hotel Barcelo Royal Beach ligger der også tennisbaner I kan leje.

Vandpark

Vandparken ligger bag hotel Central. Åbent hver dag kl. 10.00-19.00. Der kører busser fra bl.a. Flower Street direkte til vandparken.

Hotel  Barcelo Royal Beach
Under hotellet findes et fitnesscenter.

Samme sted finder man også hotellets luksuriøse wellnessområde. Her tilbydes mere end 150 forskellige aromabade, mange forskellige former for professionelle massage, f.eks. chokolade massage og antistress massage. Der er også muligt at leje boblebad, jacuzzi for to eller tage et tyrkisk bad. 

 

 

 

 

 

 

 

 


Shopping

Der er mange gode shoppingmuligheder i Bulgarien. Man kan købe tøj, sko, cd- og dvd-skiver samt forskellige spil. Butikkerne i Bulgarien har som regel ikke siesta lukket midt på dagen. Husk, at meget af det der sælges i turistområderne kan være kopivarer.

I Sunny Beach ligger de fleste butikker langs strandpromenaden og ved den brede gågade ”Blomstergaden” (Flower Street). På den anden side af hovedvejen er der et bazarområde, der har åbent alle dage til kl. 22 eller 23. Her er tingene meget billigere.

Nessebar har masser af fine håndarbejdsbutikker, og i Burgas er der et større udbud af varer i de butikker, hvor lokalbefolkningen selv handler. I centrum af Primorsko og Tsarevo er der flere små butikker, som tilbyder souvenirs, tøj og badeartikler til fordelagtige priser. Ved bytorvet i Obzor er der flere små butikker med et varierende udbud.

En af de mest populære ting at tage med hjem er bl.a. rosenvand, rosenolie og andre skønhedsprodukter lavet af roser. Bulgarien har også meget fint håndværk som f.eks. træskulpturer og håndsnittede skilte. I kan finde smukke kniplingsarbejder, forskellige slags duge og tæpper på mange markeder. Bulgarerne er også kendt for deres flotte krystal. I Nessebar er der mange butikker med krystalglas, vaser m.m. i god kvalitet.

Mange steder er der smukke malerier og måske vil I have malet et portræt i løbet af ferien. "Malergaden" ligger i forlængelse til Hotel Barcelo Royal Beach. 

Ikoner, d.v.s. helgenbilleder og andre religiøse motiver malet på træ, finder man mange steder i Bulgarien. Sørg for at få et certifikat på ikonet. Det kan være et separat dokument eller være påklistret på bagsiden af ikonet. Certifikatet skal helst være stemplet og have kunstnerens signatur.

Vin er også blandt de varer, det kan være sjovt at tage med hjem fra Bulgarien. Her fremstilles mange gode vine, både røde og hvide. Prøv også de røde mousserende vine.

Loukanka er en rigtig god salami. Vil I lave den gode bulgarske nationalret, shopskasalaten, efter at I er kommet hjem, skal I købe den hvide fåreost "Sirene".


Værd at vide
Valuta
Den bulgarske valuta hedder leva.
100 danske kroner = 25 leva ca.

El
220 V. adapter behøves ikke.

 

Antal indbyggere i Sunny Beach
Fastboende: 500 personer. Turistsæson: 65.000 personer.

 

Transport
At køre med taxa er middeldyrt i Bulgarien. Her er det bedst, som så mange andre turiststeder at aftale prisen først. Hvis man er mere til motion, er der også gode muligheder for at leje en cykel til 2, 4 eller 6 personer.

Lokalbus til Nessebar hvert kvarter, ca. 3 danske kroner. Hyppige busforbindelser til Burgas og Pomorie. Taxi Sunny Beach-Nessebar koster ca. 50kr. Taxibåd fra Sunny Beach til Nessebar, ca. 45kr.
Taxa til og fra lufthavnen kan aftales med os hjemmefra.

 

Velværd
I Sunny Beach findes der mange steder, hvor man kan få forholdsvis billig manicure, pedicure, ansigtsbehandling og massage.


Forlystelser
I Sunny Beach findes der en mængde barer, natklubber med internationale show og casino.


Omgivelser
Sunny Beach er et fladt område med begrænset trafik. Stranden kan nås med kørestol, dog ingen ramper.

 

Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 6kr, dåsesodavand (33 cl) ca. 9kr, et hvidt landbrød ca. 3kr, et par badesandaler ca. 70kr. På restaurant: Øl (50 cl) ca. 8kr, stor pizza ca. 40kr, let frokost ca. 35kr, enkel middag ca. 60kr. Priserne afhænger meget af, om man vil spise ved stranden eller ej. Bevæger man sig blot 200m væk fra stranden kan man ofte finde rigtig lækre restaurationer, hvor mad og drikkevarer koster under det halve.

 

Aviser
Danske aviser kan købes flere steder i de små avisboder, men ved siden af diskotek/bar Corner findes de som regel altid.
 

















 

 

 

 

 

 

 

 

 

FinFerie.com - Kokær 2, Tapdrup - 8800 Viborg - Tlf: 86676776 / 28355548 - kroustrup@finferie.com